Julen 2024
Juletiden er en af årets helt store gastronomiske højtider, og vi glæder os til at sylte, braisere, confitere og alt hvad der ellers skal til for, at du kan nyde et skøn håndlavet julefrokost med kærlighed til de bedste lokale råvarer og masser af velsmag.
Vi har sammensat en superlækker menu, som du allerede nu kan bestille til julefrokost med kollegaerne, familiekomsammen eller hyggelige adventsstunder med vennerne.
Maden kan både pakkes i engangsemballage eller vi kan anrette den på vores smukke porcelænsfade – lige til at sætte på bordet -, og du kan booke til alt fra 2 til 200 personer
Hvis du har særlige ønsker og drømme, så er du altid velkommen til at kontakte os og få en snak, om hvordan netop dit arrangement bliver en succes. Vi skræddersyer gerne menuer, og hjælper også gerne med serveringen hjemme os dig eller her i madhuset.
Ring på 60126035 eller skriv på johannes@lonstrupmadhus.dk og hør mere.
Vi tales ved!
Årets julemenu
- Fiskesalat af dampet torsk med creme fraiche, dild og rejer
- Røget færøsk laks med æble, peberrod og kørvel
- Rillette af øko-gris fra Sindal med kapersmayo og syltede agurker
- Salat af langtidsbagte rødbeder med blommeeddike, honning og julesalat
- Confiteret svinebryst med hjemmelavet brunkål og grov sennep (kan lunes eller spises kold)
- Hjemmelavet leverpostej med syltede svampe og bacon (kan lunes eller spises kold)
- Frisk salat med syrnet rødkål, sprød grønkål, tørrede æbler, appelsinvinaigrette og ristede hasselnødder
- Juleost fra Thise Mejeri med portvinsmarinerede valnødder
- Surdejsbrød og rugbrød fra Kegels Bageri
- Pisket smør med kærnemælk og Læsøsalt
- Pris: 265 kr. pr. kuvert
Tilkøb
- Gammeldags modnede sild med karrysalat og blødkogt æg – 35 kr. pr. kuvert
- Stegte syltede sild med løgkompot – 35 kr. pr. kuvert
- Risalamande med vanilje fra Congo og kirsebærkompot – 30 kr. pr. kuvert