I Lønstrup Madhus glæder vi os til at give invitere alle vores madglade gæster med i køkkenet. Her skal vi fordybe os i håndværket bag det gode måltid, og du kan regne med, at det bliver lidt nørdet, meget lærerigt, brandhyggeligt, og ikke mindst velsmagende.
Temaerne for madhusets kokkeskoler varierer, men du vil altid møde lokale råvare i topklasse og masser af viden, som du kan tage med hjem i dit eget køkken.
Programmerne for vores kokkeskoler starter kl. 16.00, hvor vi begynder med kaffe og sødt og introduktion til dagens program. Herefter går vi køkkenerne, hvor vi sammen skal tilberede en 5-retters menu. Undervejs kommer vi igennem både den teori og praksis, som er relevant for aftenens tema. Ved 19.30-tiden er vi klar til at nyde maden samme og omkring 21.30 siger vi tak for i aften.
Drikkevare under hele arrangementet er inklusiv og du kan glæde dig til forskellige økologiske vine, håndbrygget fadøl fra Bad Seed Brewing i Aalborg og lemonade. Desuden får du er et kompendie med de opskrifter, som vi har arbejdet med, med hjem.
Vi udbyder løbende åbne kokkeskoler, som du kan købe en billet til, men du kan også booke et samlet arrangement til en hyggelig aften med kollegaerne, en alternativ fejring af den runde fødselsdag eller noget helt trejde.
Ring eller skriv og hør mere om mulighederne.
På denne kokkeskole dykker vi ned i det hav, som omgiver det meste af landet, men som vi for sjældent kigger i mod, når det gælder madlavningen. Heldigvis, er der masser af frisk fisk her i det Nordjyske, og på denne kokkeskole tager vi udgangspunkt i dagens fangst fra Hirtshals, når vi sammen skal kreere en lækker 5-retters menu. Undervejs vil vi øve os på at filetere både rundfisk og fladfisk, tilberede fisken på forskellige måder, så den forbliver saftig, og selvfølgelig vælge det rigtige tilbehør, så ikke et øje er tørt. Desuden vil være også kigge på skaldyr, og hvordan vi kan inkorporer dem i en skøn menu.
Ofte ender man med at bruge de samme to/tre udskæringer, når man skal i gang i køkkenet derhjemme. Men det er en skam! Der er gemmer sig både skøn smag og saftigt kød på alle dyrets muskler, hvis bare man lærer at tilberede det rigtigt. Derfor vil vi på dette kursus tage udgangspunkt i hele dyret, når vi sammen skal tilberede en skøn 5-retters menu.
Konkret starter vi med en hel halv gris, som har haft et godt griseliv få kilometer fra madhuset, og den vil vi sammen skære ud, så man får en fornemmelse af, hvorfor de forksellige dele af dyret, skal have forskellige tilberedningstid. Herefter skal vi arbejde videre med braiseringer, forskellige stegemetoder, pølsemageri og meget andet. Og heldigvis er det sådan, at det meste af teorien og praktikken, når vi arbejder med gris, er direkte overførbart til både lam, ko og ged, så der bliver en masse viden at tage med hjem.
Vi starter kl. 16.00 og er færdige ca. 21.30. Næste dato for afholdelse er 2/11, og vi lægger løbende nye datoer op.
Pris: 1.200 kr. pr. person inkl. kursus, 5-retters middag, fri adgang til øl/vin/kaffe/vand og opskriftskompendie.
Alle kender følelsen af at trække det sidste at tallerkenens sauce op med et stykke brød, og særligt for kokke er det en stor passion at mestre den perfekte sauce. Man siger at saucen binder retten sammen, og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken sauce man bruger. Der er lyse luftige legerede saucer, mørke saucer på indkogt fond, opbagte saucer, moderne grøntsagssaucer og selvfølgelig den klassiske brune sovs. På dette kursus skal vi igennem dem allesammen – både teoretisk og praktisk – , når vi sammen skal tilberede en skøn 5-retters middag. Menuen vil ikke bestå af sauce alene, så der kommer både fisk, skaldyr, masser af grønt og skønne kødstykker i køkkenet også.
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.